mandag den 27. maj 2013

Vacciner - En mere ?!

Nu troede jeg lige at jeg var færdig med at blive stukket, jeg syntes at jeg føler mig lidt som en nålepude efterhånden, men jeg har da fået kureret min nålefobi (Ja, jeg kan sagtens stikke i andre, men når nålen peger mod mig, SÅ er det altså en anden sag) :).. 
Jeg har nu fået 2 x Twinrix vacciner, som indeholder både Hepatitis A og B vaccinen, som beskytter imod leverbetændelse.. 
Så har jeg også fået en Stivkrampevaccination, hvori der også er beskyttelse imod Difteri, som er en luftvejsinfektion, og en vaccine imod Gul-feber, som er en alvorlig virusinfektion, forårsaget af myg i tropiske områder. Jeg troede så at det var slut for denne gang, men så blev det bestemt at vi altså også skal beskyttes imod meningitis dernede, så en Meningokok vaccine blev det også til :) Og så er det også slut med alle de stik, tak!!
Jeg havde så bestemt mig for at det var det hele, der kan da umuligt være flere ting vi skal beskyttes imod, men nej nej.. Man skal have en vaccine imod Tyfus når man skal være i Kenya i over en vis tid, men jeg havde bestemt at denne ville jeg hoppe let og elegant over. Det syntes min læge bare ikke, så jeg har fået Tyfus-piller, som består af 3 piller der skal tages over 5 dage. Når den 3. piller er indtget, er man beskyttet i 12 måneder :).. 

Derudover er der jo også Malaria myg i Kenya, og det skal vi også beskyttes imod.. Der er en del bivrkninger ved malaria-profylakse, og det er en jungle med alle de præparater der findes.. Men os 4 piger der rejser sammen skal alle have malariapiller af navnet: "Doxycyclin". Der skal indtages en pille dagligt fra 1 dag før man tager afsted, til ca. 10 efter man er kommet hjem.. De mest almindelige bivirkninger ved disse piller er: Kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré og hovedpine ?! HAHA.. Det håber jeg da ikke :) Så bliver det sku da en lang tur!

Hvis man gerne vil hen hvor der måske ikke er så mange myg, så skal man tage ud til kysten.. Vi skal så være stik modsat.. Der er ca. 950 km til kysten fra der hvor vi skal være! 
Men jeg VIL ud til kysten inden vi skal hjem.. Vil vil vil! :) :) :) Så derfor regner med at tage til øen  Zanzibar i Tanzania i en/to uge inden vi tager hjemad, men nu må vi se hvor langt vi når med de planer vi laver hjemmefra, for det er jo ikke sikkert at det kommer til at køre efter skema, når vi først er kommet afsted :)..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar